Så er ålsæsonen igang

Vi kører ålespisning
fra d. 17. sep.-17. okt.

Pris 249,- kr. for 300 gr.
ekstra 100 gr. til 75,- kr.

Dog kun mod forudbestilling
og med forbehold af leverance
svigt.

Husk bord reservation er nødvendigt.

Vi leverer også mad ud af huset

Bestil bord, tilmeld nyhedsbrev eller anden kontakt:
mail to:mail@kalvoebadehotel.dk

 

smiley1
11
marts 2010

Velkommen

Udskriv PDF
Kalvø ligger idyllisk i Genner Bugt, forbundet til fastlandet med en dæmning. Straks man kører ud på dæmningen hensættes man i en stemning af barndommens søndagsudflugter med hele familien.
Og sådan er Kalvø heldigvis stadig. - et søndagsudflugts-sted, der er et besøg værd alle ugens dage.

Èt er Kalvøs natur - fuglelivet, krabberne i vandkanten, stenørkenen og sejlbådenes master - ét andet er de kulinariske oplevelser, der venter på Kalvø Badehotel - familierestauranten, der tager imod med åbne arme, som et kært gammelt familiemedlem, der altid har tid og kaffe på kanden. Her er alt tilberedt fra bunden; kagerne, brødet, den røgede fisk, saucen, isen og så videre. Her er friske, lokale råvarer og økologiske mælkeprodukter. Her er god dansk mad, med årstidernes præg og de unge kokkes raffinerede anstrøg. Til priser, hvor alle kan være med. Og ja, den legendariske Kalvø-steak serveres fortsat - uforandret i mere end 40 år, og dog frisk hver eneste dag.

Her på Kalvø Badehotel kan alle føle sig lige velkomne. Om det er firmaudflugten, generalforsamlingen i foreningen, det romantiske bryllupsselskab eller familien med børn. For alle menuer og for alle gæster kræses der lige meget. Måske er det ligefrem den eneste familierestaurant i landet, hvor der ikke er pommes frites på børnemenukortet.

Vi glæder os til at forkæle dine sanser.

Venlig hilsen
Anja og Per Sølbeck